Den Danske Skole i Cuzco er formelt en underafdeling af Den Norske Skole i Arequipa (Perus andenstørste by), der er en norsk, statsstøttet skole med eksamensret. Vi er i teorien en åben skole for de skandinaviske børn, der måtte bosætte sig i Cuzco. I praksis er der pt. fire elever og 1½ lærer, der alle er danske og tilknyttet DLM (Dansk Luthersk Mission) - derfor bruger vi til daglig navnet "Den Danske Skole". Skolen er beliggende som første sal ovenpå den Lutherske Kirke i byen.

29 november, 2006

Post 10
De sidste par måneder har Mika, der er fra Bristol i England og har peruansk mor, deltaget i billedkunst, idræt, musik og sløjd. Det er en rigtig fin mulighed for at få talt mere spansk i skolen og samtidig få udvidet det sociale samspil i skolen. Når man er så få til daglig, vænner man sig hurtigt til en bestemt samværsform og har vældig godt af at få lidt nyt at forholde sig til.
Mikas far, Steve, der er gammel sløjdlærer, tager sig af sløjdtimerne i privaten - og det med stor succes.